Customer Relations Specialist

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du servicemindet, forandringsvillig og kvalitetsbevidst? Drømmer du om at arbejde inden for rejsebranchen? Og ønsker du at blive en del af en kreativ, omstillingsparat og kundeorienteret kultur med personligt ansvar? Så er det måske dig, vi leder efter!

Randstad søger en Customer Relations Specialist på vegne af det veldrevne rejsebureau TourCompass A/S i Viby, Aarhus.

om jobbet
I rollen bliver du overordnet en del af TourCompass' salgsteam, bestående af 11 engagerede medarbejdere, som varetager virksomhedens kunder i henholdsvis Skandinavien, Storbritannien og Holland. Du vil referere direkte til salgschefen og indgå direkte i Customer Relations-teamet med 3 kollegaer.

Arbejdsopgaverne omfatter support og service til virksomhedens kunder i Danmark, Norge, Sverige og Storbritannien efter, at de har booket en oplevelsesrejse hos TourCompass. Dette indebærer kundekommunikation via telefon og e-mail og kan omfatte spørgsmål fra A til Z, som kan opstå før og under rejsen. Dette inkluderer spørgsmål omkring rejsen, praktiske oplysninger samt assistance til kunderne med yderligere tilkøb til deres rejse.

Derudover vil du også assistere med klagehåndtering, besvarelse af TrustPilot-anmeldelser samt deltage i diverse projekter omkring yderligere optimering af virksomhedens kundeservice.

I dagligdagen arbejder du tæt sammen med dine kolleger i salgs- og bookingteamet, og sparring er en naturlig del af arbejdsdagen.

om dig
Du kommer fra en lignende kundeservicefunktion, hvor du tidligere har håndteret en høj volumen af kundehenvendelser via mail og telefon. Branchekendskab er ikke et krav, men en fordel.

Sprogligt behersker du enten dansk, norsk, svensk eller engelsk på modersmålsniveau og er derudover ikke nervøs for at begå dig på de tre skandinaviske sprog – ikke nødvendigvis perfekt, men forståeligt.

Det er desuden væsentligt, at du:

  • Trives med hyppig kundekontakt både telefonisk og via e-mail.
  • Er serviceminded og forandringsvillig.
  • Er kvalitetsbevidst.
  • Har evnen og lysten til at arbejde i et solidt tempo, hvor ekstra timer kan blive nødvendige.
  • Er en god skriftlig og mundtlig kommunikator.


derfor skal du vælge TourCompass
Du bliver en del af en veletableret og konsolideret virksomhed med vækstambitioner og en klar forretningsstrategi inden for en spændende branche. TourCompass tilbyder en unik arbejdskultur præget af kreativitet, omstillingsparathed og kundeorientering med stort fokus på personligt ansvar.

Du bliver en del af en virksomhed med motiverede kollegaer, der skaber et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du kan udfordre dig selv og bidrage til den fælles succes. Der er stor fokus på arbejdsmiljø, og det professionelle miljø kombineres med en uformel tone, hvor respekt for forskelligheder og kompetencer er centralt.

Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling på 37 timer, dog er det også muligt at tiltræde en deltidsstilling på minimum 32 timer. Løn tilbydes efter kvalifikationer og forhandles individuelt. Virksomheden har en attraktiv ordning med flekstid og afspadsering.

om TourCompass
TourCompass A/S er et veldrevet rejsebureau, der specialiserer sig i salg af oplevelsesrejser. Vi opererer i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, England og Holland og tilbyder destinationer i Afrika, Asien, Latinamerika og Australien.

TourCompass A/S markedsfører udelukkende rejserne online. Selskabet blev stiftet i 2006 og har over årene opnået betydelig årlig vækst i forretningen, og i 2023 omsætter vi for ca. DKK 330 mio. TourCompass beskæftiger omkring 50 medarbejdere og forventer en betragtelig udvidelse af forretningen i de kommende år.

vil du med på holdet?
Du søger stillingen ved at trykke på knappen "ansøg" via vores hjemmeside. Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af TourCompass. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende interviews. Har du spørgsmål til stillingen? Så er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Mie Larsen på mail mie.larsen@randstad.dk eller tlf. +45 29 29 31 24.

Vi ser frem til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

RANDSTAD A/S, Bredskifte Allé, 8210 Aarhus V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977934

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet