Om jobbet:
Er du allerede uddannet social- og sundhedshjælper, men drømmer om at uddanne dig til social- og sundhedsassistent, så har du nu mulighed for at søge om at tage uddannelsen med et tilskud til elevlønnen. Dette er muligt så længe, der fortsat er midler til det i puljen jf. den indgåede aftale med FOA.
For at kunne få tilskud til elevlønnen skal disse betingelse være opfyldt:
- at du er uddannet social- og sundhedshjælper
- at du umiddelbart op til uddannelsesstart har mere end 2 års sammenhængende ansættelse i enten Sundhed og Omsorg eller Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune
- at du er bevilget orlov til uddannelse som social- og sundhedsassistent
- at du søger via dette interne opslag om en uddannelsesaftale med Aarhus Kommune til merit-uddannelse som social- og sundhedsassistent.
Du kommer til at arbejde med en professionel og helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Uddannelsen består af både skole- og praktikperioder. Skoledelen foregår på SOSU Østjylland.
Vi tilbyder et spændende uddannelsesforløb med:
- Professionelle og engagererede praktikvejledere og kolleger, der sammen sørger for at du under dit praktikforløb modtager velkvalificeret vejledning og udvikler de nødvendige kompetencer.
- Tværfagligt samarbejde med andre sundhedsfaglige grupper.
- Mulighed for DigiTech
- Gode muligheder for job efter endt uddannelse.
Din profil:
Du skal have bestået social- og sundhedshjælperuddannelsen.
Som elev i Aarhus Kommune forventer vi, at du har lyst til at udvikle dig både fagligt og personligt. Du kan lide at arbejde med mennesker, og du ønsker at gøre en forskel for andre.
- Du trives med udvikling og læring, har en positiv indstilling til andre mennesker og evner at indgår i et konstruktivt samarbejde.
- Det falder dig naturligt at reflektere over din faglige og personlige udvikling.
- Du har ressourcerne til at bevare ro og overblik i en til tider hektisk hverdag.
- Du er indstillet på at arbejde hen imod at være en central professionel og autoriseret sundhedsperson.
Ansøgning:
Ansøgningsfrist er den 18.10.2026. Der kan ikke søges efter ansøgningsfristens udløb.
Klik på ”søg stillingen” for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes.
Inden du udfylder skemaet, skal du have følgende dokumenter klar:
- Opdateret CV– Du skal bruge denne skabelon, og uploade til din ansøgning CV skabelon
- Din motiverede ansøgning
- SOSU-hjælperbevis
- Dokumentation på godkendelse til orlov fra nærmeste leder
- Dokumentation på standpunkts- eller eksamenskarakter
- Realkompetencevurdering (RKV), hvis du har en. Har du ikke en RKV, så skal du ikke foretage dig yderligere
- Er du ikke dansk statsborger, skal du vedhæfte din opholdstilladelse eller seneste bekræftelse fra Udlændingestyrelsen på ansøgning om ophold
- Fortæl kort om dig selv, og hvad du er god til
- Hvad har motiveret dig til at søge denne uddannelse?
- Hvordan kan dine erfaringer gavne dig i uddannelsesforløbet?
Først når du har modtaget kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler i uge 46.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 11.01.2027.
Din ugentlige arbejdstid er gennemsnitlig 37 timer, hvor du primært vil arbejde i dagvagter samt enkelte weekendvagter og eventuelt aftenvagter.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Du får elevløn under hele uddannelsesforløbet. Er du over 25 år ved uddannelsesstart får du voksenelevløn.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Uddannelsesteamet på mail: udd-team@mso.aarhus.dk eller på telefon 51576616. Telefontid er mellem klokken 9-12.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Grøndalsvej, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fce4a933-b55b-42e2-9770-090e0d351788
Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet