Skæringhallen dannede ramme om et aarhusiansk brag, da AGF-Viby-Stavtrup mandag gæstede hjemmeholdet fra Aarhus United U19 2.
Mandagens kamp var den første gældende turneringskamp for AGF-Viby-Stavtrup, siden den 6. februar, men det slog dem ikke ud. AGF-Viby-Stavtrup-pigerne kunne nemlig notere sig en sejr på cifrene 17-19. Fra tilfreds cheftræner, Mads Elkjær Petersen, lyder det.
Vi var fortrøstningsfulde inden kampen startede. Vi har følt, at vi har haft en rigtig god træningsmåned, på et højt niveau, hvor tempoet i angrebsspillet og hårdheden i forsvaret har været fokusområderne. Vi bliver bekræftet på vores pre-match walk inden kampen og under taktik oplægget at folk er klar og vi føler at vi har god gameplan.
1. halvleg bliver for meget 'lige ved og næsten', og vi mangler den sidste kvalitet - enten den sidste aflevering eller den nødvendige kvalitet på afslutningerne. Så vi går til pause bagud 10-6.
Indstilling, vilje og attitude blev en faktor
Med et mindre godt pauseresultat, ville mange måske se bekymret t til. Men der var helt andre boller på suppen hos AGF-Viby-Stavtrup.
I pausen er jeg meget imponeret over stemningen i omklædningsrummet. Der er en god ro, og stor tro på tingene. Vi får snakket tingene fint igennem, og aftalt at vi bare skal holde os til planen, og så få ædt to mål ind på hvert 5-10 minut.
Det lykkes vi med, og efter 18 minutter i 2. halvleg har vi hentet dem. De sidste 12 minutter bliver en tæt affære, men det bliver os der trækker fra til sidst, og få en meget flot - og fortjent - sejr på 19-17 med hjem fra Skæring.
Elkjær Petersen sætter et par ord på, hvordan sejren kom i hus:
Dagens nøgleord til kampen var kammeratskab, indstiling, power, vilje og attitude. Og så havde vi en bænk der bidrog med en masse energi og lyd igennem kampen.
Jeg lovede pigerne inden kampen, at hvis vi investerede i det over en hel kamp - ligegyldigt hvordan kampen ville udvikle sig - så ville vi stå med de to point når vi var færdige.
Sæsonens bedste 'forsvarskamp'
Herefter lader Mads Elkjær blot roserne dale ned over pigernes præstationer.
Vi spiller vores klart bedste forsvarskamp i hele sæsonen. Julie Rosenfeldt starter med at trække en angrebs fejl efter 3 minutter. Alle de tæsk Sofia Armann og Rikke Jensen tager imod er jeg meget tilfreds og imponeret over. Mathilde Skifte, Maya Sonne og Sofie Hemmeløff dækker skiftevis også rigtig flot op inde på 3'er positionerne
Spørger man cheftræneren er der særligt visse ting, der især spillede ind, for at sejren kom i hus.
Jasmin Burger står en virkelig flot kamp i kassen, med mange flotte redninger. Samarbejdet imellem forsvar og målmand var på et rigtig højt niveau i dag. Sofie Hemmeløff får debut i 1 div., og hun spiller en meget bedre kamp end hvad jeg havde kunne turde håbe. Hun laver tre mål og dækker, som sagt, virkelig godt op i forsvaret.
Jeg kunne fremhæve alle. Holdindsatsen var på et højt niveau, så det er vi meget tilfredse med.
Afslutningsvist sender Mads Elkjær Petersen en tak til opbakningen.
Pigerne, min stab og jeg vil gerne takke for den flotte opbakning fra vores fremmødte tilskuere. Vi sætter meget stor pris på, at det føles at spille på hjemmebane, en mandag aften på udebane i Skæring. Så det er bare en fornøjelse.
Målscorere for AGF-Viby-Stavtrup:
9: Mathilde Skifte 5 mål
10: Maya Sonne 1 mål
27: Rikke Jensen 3 mål
77: Line Skougaard 1 mål
79: Julie Rosenfeldt 1 mål
88: Sofia Armann 5 mål
92: Sofie Hemmelhøff 3 mål
AGF-Viby-Stavtrup skal i kamp igen mod Fredericia HK torsdag den 17. marts. Kampen fløjtes op på Stavtruphallen klokken 20:20.
Kampens resultat:
17-19
til
AGF-Viby-Stavtrup
Række: U-19 Pige 1. Division