En patrulje fra Østjyllands Politi kørte for nyligt på Jyllands Allé i Viby J, da de ønskede at bringe et køretøj til en rutinemæssig standsning. I bilen sad en 21-årig mand på passagersædet, som oplyste, at han netop havde røget en halv joint. Der lugtede kraftigt af hash i bilen, og den 21-årige blev fundet i besiddelse af den resterende halve joint samt en mindre klump hash i sin jakkelomme.
Den 21-årige mand blev sigtet for besiddelse af narko. Yderligere opslag i politiets systemer afslørede, at han skyldte penge til det offentlige. Han blev desuden fundet i besiddelse af godt 10.000 kroner i kontanter, som blev beslaglagt med henblik på inddrivelse af gæld.