Østjyllands Politi: Nyt fra Viby J - søndag den 7. juni

dato

Viby J er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Brandstiftelse 

Søndag d. 07/06, kl. 02.37 på en parkeringsplads ved Lystrup Centervej, 8520 Lystrup, var der ild i to parkerede personbiler. Brandene var påsat.

Vold 

Lørdag d. 06/06, kl. 16.44 på Spobjergvej, 8220 Brabrand blev en 19-årig mand skubbet, så han pådrog sig en hudafskrabning, i forbindelse med salg af personlige ejendele.

Lørdag d. 06/06, kl. 22.37 på Klostertorvet, 8000 Århus C, blev en 34-årig mand overfaldet og en 25-årig kvinde truet, da de ventede på bussen. 

 

Røveri

Lørdag d. 06/06, kl. 19.21 i Føtex på Finlandsgade, 8200 Aarhus N, gik en ca. 40-årig mand i alarmen og da personalet tog kontakt til manden, undløb han fra stedet. En kunde i butikken forsøgte herefter at stoppe manden, men fik kastet en 1,5 liters sodavand i hovedet. Den ca. 40-årige mand, kastede herefter en taske fra sig.
Gerningsmanden beskrives som: somalisk mand på ca. 40 år, kraftig af bygning, ca. 190 cm, skaldet på toppen af hovedet, iført blå/grå trøje med lynlås og 153 skrevet på venstre bryst, sorte bukser, sorte Nike sko med hvid sål og hvidt Nike logo.

Færdsel

Lørdag d. 06/06, kl. 09.32 blev en 22-årig mandlig bilist i personbil anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Trankær Mosevej, 8310 Tranbjerg. 

Søndag d. 07/06, kl. 03.28 blev en 28-årig mandlig bilist i personbil anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Århusvej, 8940 Randers SV. 

Søndag d. 07/06, kl. 02.38 blev en 33-årig kvindelig bilist i personbil anholdt og sigtet for spirituskørsel, da hun blev standset af en patrulje på Østergade, 8963 Auning.

Lørdag d. 06/06, kl. 01.57 førte en 24-årig mandlig bilist personbil på Monradsvej, 8260 Viby J uagtet, at han var på påvirket af euforiserende stoffer. 

Lørdag d. 06/06, kl. 09.32 førte en 22-årig mandlig bilist personbil på Trankær Mosevej, 8310 Tranbjerg uagtet, at han var på påvirket af euforiserende stoffer. 

Søndag d. 07/06, kl. 01.50 førte en 19-årig mandlig bilist personbil på Hadstenvej, 8940 Randers SV uagtet, at han var på påvirket af euforiserende stoffer. 

Søndag d. 07/06, kl. 01.50 førte en 19-årig mand personbil på Hadstenvej, 8940 Randers SV uagtet, at han ikke havde førerret. 

Lørdag d. 06/06, kl. 19.53 førte en 33-årig mandlig bilist personbil på Nordkystvejen, 8961 Allingåbro uagtet, at han ikke havde førerret. 

Søndag d. 07/06, kl. 01.50 førte en 19-årig mandlig bilist personbil på Hadstenvej, 8940 Randers SV uagtet, at han ikke havde førerret.

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands Politikreds:

På Ny Tjørnegade, 8200 Aarhus N, begået d. søndag d. 07/06, kl. 01.19.
På Grønnegade, 8000 Aarhus C, begået mellem fredag d. 15/05, kl. 04.00 og lørdag d. 06/06, kl. 10.00.
På Søndervangs Allé, 8260 Viby J, begået lørdag d. 06/06, mellem kl. 13.00 og kl. 16.20.
På Jyllands Allé, 8000 Aarhus C, begået mellem fredag d. 05/06, kl. 21.00 og lørdag d. 06/06, kl. 09.45.

 

Det vestlige Aarhus

Tre anholdt i forbindelse med uroligheder i nat
Natten til søndag har der igen været uroligheder i det vestlige Aarhus, hvilket førte til at tre personer blev anholdt.  

Østjyllands Politi har natten til søndag igen været til stede med ekstra patruljer i det vestlige Aarhus som følge af de uroligheder, der er opstået i området efter en demonstration i fredags udviklede sig voldsomt.

”Vores patruljer observerede sidst på aftenen og først på natten mange unge, også meget unge, på gaderne i Brabrand. Der var flere ildspåsættelser i skraldespande og i en enkelt bil, og der blev flere gange kastet med sten efter politiets biler og affyret fyrværkeri på gaden, men ingen politifolk blev ramt,” siger fungerede politiinspektør, Gert Bisgaard. 

Tre anholdt
I forbindelse med nattens uroligheder blev tre personer anholdt:

Kl. 00.51 blev en 16-årig dreng anholdt og sigtet for vold mod polititjenestemand, da han kastede sten mod politiet ved Skaterparken på Tinesvej i Brabrand. 

Kl. 02.55 blev en 15-årig dreng anholdt og sigtet for vold mod polititjenestemand, da han affyrede et bomberør mod politiet i krydset Dortesvej/Karen Blixens Boulevard i Brabrand.

Kl. 03.07 blev en 18-årig mand anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved at have råbt efter en af politiets patruljer. 

Alle tre er løsladt efter endt afhøring, men de er fortsat sigtet. 

Efter kl. ca. 03.00 var der atter ro i det vestlige Aarhus. Østjyllands Politi vil også de kommende dage være ekstra synligt til stedet i området.

 
Kilde: Østjyllands Politi