Herlig tur til pokalfinalen

dato

Nyheden er fra Stavtrup Fodbold

U11-drengene med søskende, forældre og venner var Kristi himmelfartsdag til pokalfinale i Parken i København. Mere end 130 fans fordelt i to busser gjorde dagen uforglemmelig.


Selv om resultatet ikke gik AGFs vej, så kunne 11-årige Christoffer Zappe i bussen på vejen hjem opsummere det hele med sit opslag på Facebook: "Flot 2 plads til AGF men ærgerligt de ikke vandt en stor oplevelse", skrev U11-holdsspilleren, mens turen gik hjem over Fyn for de trætte spillere.


For det havde været en lang dag for U11-erne, der begyndte tidlig morgen med en gang træning på Morfar Parks tilstødende træningsbaner og efterfølgende håndmadder i klubhuset.


Herinde lagde Henrik Zappe fra den på dagen etablerede “Zappes og Søndergaards Busture” sidste pen på deltagermanifestet. Mange særønsker skulle efterkommes, og deltagerne fordeles i busserne.


Noget af en bedrift, for, det er længe siden, AGF-fans sidst skulle arrangere en bustur til en pokalfinale, lyder det fra formand Peter Kaarup.

- Turen blev initieret af Zappe og Søndergaard, som rettede henvendelse til mig for at høre, om klubben ikke var med på ideen. Dette fanatiske initiativ bakkede vi naturligvis op om, og var glade for, at økonomien tillod, at vi samtidig kunne give et tilskud til alle medlemmer, siger Peter Kaarup, der beskriver dagen fra sin bus således.


- Rammerne var ideelle med høj sol, 130 glade deltagere og Lenes frisksmurte sandwich. Klokken 11.30 tog vi afsted i to busser og landede efter en god og hyggelig tur med lotteri, spil og sang i busserne 15.30 i parken, hvor stemningen var fantastisk - aldrig før var så mange AGF-trøjer samlet på Østerbro. Og hvilken kulisse til en kamp som desværre endte med nederlag til ‘GF, siger formanden.
i Parken havde alle fra busserne fået AGF-flag med, og det skabte en fantastisk stemning, mens vi forsøgte at finde indgang C og senere inde i Parken.


Flere af drengene var helt mundlamme og samtidig begejstrede for at besøge Parken for første gang, som jo må siges at være en del større end Ceres Park.


Alle fra Stautrup sad i samme område, og det skabte en tryg stemning for alle at være i. At AGF så tabte har ikke betydet noget for den oplevelse, som deltagerne har fået. Så alt i alt…

- Et kongearrangement som alle har nydt i fulde drag. Simpelthen så fedt, siger formanden, der samtidig takker arrangørerne og de frivillige hjælpere.

- De gjorde rammerne for turen helt fantastisk, lød det fra Peter Kaarup.




Kilde: Stavtrup Fodbold